大家好，小淋來為大家解答以上問題。皇帝的新裝動畫片英文版，皇帝的新裝動畫片很多人還不知道，現在讓我們一起來看看吧！

1、arbejdede med de tomme v?ve. “Gud bevar' os!” t?nkte den gamle minister og spilede ?jnene op! “jeg kan jo ikke se noget!” Men det sagde han ikke. Begge bedragere bad ham v?re s? god at tr?de n?rmere og spurgte, om det ikke var et smukt m?nster og dejlige farver. S? pegede de p? den tomme v?v, og den stakkels gamle minister blev ved at spile ?jnene op, men han kunne ikke se noget, for der var ingen ting. “Herre Gud!” t?nkte han, “skulle jeg v?re dum! Det har jeg aldrig troet, og det m? ingen mennesker vide! skulle jeg ikke du til mit embede? Nej det g?r ikke an, at jeg fort?ller, jeg ikke kan se t?jet!” “N?, De siger ikke noget om det!” sagde den ene, som v?vede! “Oh det er nydeligt! ganske allerk?reste!” sagde den gamle minister og s? igennem sine briller, “dette m?nster og disse farver! – ja, jeg skal sige kejseren, at det behager mig s?rdeles!” “N? det forn?jer os!” sagde begge v?verne, og nu n?vnede de farverne ved navn og det s?lsomme m?nster. Den gamle minister h?rte godt efter, for at han kunne sige det samme, n?r han kom hjem til kejseren, og det gjorde han. Nu forlangte bedragerne flere penge, mere silke og guld, det skulle de bruge til v?vning. De stak alt i deres egne lommer, p? v?ven kom ikke en trevl, men de blev ved, som f?r, at v?ve p? den tomme v?v. Kejseren sendte snart igen en anden skikkelig embedsmand hen for at se, hvorledes det gik med v?vningen, og om t?jet snart var f?rdigt. Det gik ham ligesom den anden, han s? og s?, men da der ikke var noget uden de tomme v?ve, kunne han ingen ting se. “Ja, er det ikke et smukt stykke t?j!” sagde begge bedragerne og viste og forklarede det dejlige m?nster, som der slet ikke var. “Dum er jeg ikke!” t?nkte manden, “det er alts? mit gode embede, jeg ikke dur til? Det var l?jerligt nok! men det m? man ikke lade sig m?rke med!” og s? roste han t?jet, han ikke s?, og forsikrede dem sin gl?de over de sk?nne kul?rer og det dejlige m?nster. “Ja det er ganske allerk?reste!” sagde han til kejseren. Alle mennesker i byen talte om det pr?gtige t?j. Nu ville da kejseren selv se det, medens det endnu var p? v?ven. Med en hel skare af uds?gte m?nd, mellem hvilke de to gamle skikkelige embedsm?nd var, som f?r havde v?ret der, gik han hen til begge de listige bedragere, der nu v?vede af alle kr?fter, men uden trevl eller tr?d. “Ja er det ikke magnifique!” sagde begge de skikkelige embedsm?nd. “Vil deres majest?t se, hvilket m?nster, hvilke farver!” og s? pegede de p? den tomme v?v, thi de troede, de andre vistnok kunne se t?jet. “Hvad for noget!” t?nkte kejseren, “jeg ser ingen ting! det er jo forf?rdeligt! er jeg dum? dur jeg ikke til at v?re kejser? det var det skr?kkeligste, som kunne arrivere mig!” “Oh det er meget smukt!” sagde kejseren, “det har mit allerh?jeste bifald!” og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme v?v; han ville ikke sige, at han ingen ting kunne se. Hele f?lget, han havde med sig, s? og s?, men fik ikke mere ud af det, end alle de andre, men de sagde ligesom kejseren, “oh det er meget smukt!” og de r?dede ham at tage disse nye, pr?gtige kl?der p? f?rste gang, ved den store procession, som forestod. “Det er magnifique! nysseligt, excellent!” gik det fra mund til mund, og man var allesammen s? inderligt forn?jede dermed. Kejseren gav hver af bedragerne et ridderkors til at h?nge i knaphullet og titel af v?vejunkere. Hele natten f?r den formiddag processionen skulle v?re, sad bedragerne oppe og havde over seksten lys t?ndte. folk kunne se, de havde travlt med at f? kejserens nye kl?der f?rdige. De lod, som de tog t?jet af v?ven, de klippede i luften med store sakse, de syede med syn?l uden tr?d og sagde til sidst: “se nu er kl?derne f?rdige!” Kejseren, med sine fornemste kavalerer, kom selv derhen og begge bedragerne l?ftede den ene arm i vejret ligesom om de holdt noget og sagde: “se her er benkl?derne! her er kjolen! her kappen!” og s?ledes videre fort. “Det er s? let, som spindelv?v! man skulle tro man havde ingen ting p? kroppen, men det er just dyden ved det!” “Ja!” sagde alle kavalererne, men de kunne ingen ting se, for der var ikke noget. “Vil nu Deres kejserlige majest?t allern?digst behage at tage deres kl?der af!” sagde bedragerne, “s? skal vi give Dem de nye p?, herhenne foran det store spejl!” Kejseren lagde alle sine kl?der, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham hvert stykke af de nye, der skulle v?re syet, og kejseren vendte og drejede sig for spejlet. “Gud hvor de kl?der godt! hvor de sidder dejligt!” sagde de allesammen. “Hvilket m?nster! hvilke farver! det er en kostbar dragt!” – “Udenfor st?r de med tronhimlen, som skal b?res over Deres majest?t i processionen!” sagde overceremonimesteren. “Ja jeg er jo istand!” sagde kejseren. “Sidder det ikke godt?” og s? vendte han sig nok engang for spejlet! for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede sin stads. Kammerherrerne, som skulle b?re sl?bet, famlede med h?nderne hen ad gulvet, ligesom om de tog sl?bet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig m?rke med, at de ingenting kunne se. S? gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker p? gaden og i vinduerne sagde: “Gud hvor kejserens nye kl?der er magel?se! hvilket dejligt sl?b han har p? kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig m?rke med, at han intet s?, for s? havde han jo ikke duet i sit embede, eller v?ret meget dum. Ingen af kejserens kl?der havde gjort s?dan lykke. “Men han har jo ikke noget p?,” sagde et lille barn. “Herre Gud, h?r den uskyldiges r?st,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde. “Han har ikke noget p?, er der et lille barn, der siger, han har ikke noget p?!” “Han har jo ikke noget p?!” r?bte til sidst hele folket. Og det kr?b i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han t?nkte som s?: “nu m? jeg holde processionen ud”. Og s? holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar p? sl?bet, som der slet ikke var.。

本文到此結束，希望對大家有所幫助。